Der er visse aftapninger, som er så gode, så nyskabende, så vigtige, at de bliver en del af selve mytologien om den skotske whisky. Local Barley-serien fra Springbank Distillery i Campbeltown er et af whiskyverdenens ikoner: blandt de allermest genkendelige og eftertragtede flasker overhovedet, og det eneste, der overgår de point og lovprisninger, som whiskyen overøses med når de en sjælden gang anmeldes, er de svimlende summer, flaskerne når på auktion.

Den første Local Barley blev frigivet i juni 1990. Den var i nærmest alle henseender hyperlokal: indenfor en radius af 8 miles fra destilleriet kom ikke kun byggen, men også vandet og tørven – ja selv det kul, som man brugte til at fyre op under kedlerne, stammede fra en nærliggende kulmine! Kun sherryfadene var (af gode grunde) ikke fra Campbeltown. Denne første aftapning havde som sådan ikke noget større fokus på byggen, men var holistisk lokal, på en måde, som ikke kun mindedes de ”go’e, gamle dage”, hvor alt af nødvendighed var lokalt, men også forudså nogle nu meget aktuelle tanker om det lokale som intrinsisk godt. Selvom også tørv og kul var lokal, er det navnet ”Local Barley”, som er hængt ved.
      Men hvad er der så specielt ved, at byggen er dyrket lokalt? I whiskyverdenen er der tit et påfaldende lille fokus på råmaterialet. Byggen forædles for at forbedre udbyttet, ikke smagen, og det er ingen hemmelighed, at langt de fleste skotske destillerier hverken bruger lokal, regional eller national byg – i stedet importeres den fra England, Europa, Australien eller Canada. Denne byg er både billigere og mere udbytterig. Det faktum er naturligvis medvirkende til, at idéen om terroir har været så længe om at migrere fra vinverdenen til whisky, og som stadig kun få destillerier tør lade krydse deres marketingafdelings digitale læber. Springbank er ét af de få, som bruger 100% skotsk byg, men i 1960’erne begyndte de en række eksperimenter med byg fra Campbeltown, og det var disse destillater, som blev tappet op gennem halvfemserne. De var, uden undtagelse, fyrstelige whiskyer. Relativt små mængder Local Barley fra årgangene 1965, 1966 og 1970 blev tappet i 1990, 1991, 1993, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001. Inklusiv et par minis var der 57 aftapninger i alt. Fra da af var der en pause, og de næste 15 år var der kun enkelte aftapninger til Springbank Society. Produktionen på lokal byg var tilsyneladende ophørt dengang i 1970, og nu var lageret sluppet op. Halvandet årti på pinebænken for fans af serien.
      I 2016 kom så den første aftapning i Local Barley’ens nye æra: den allerede legendariske 16-års. Serien var genoplivet med en whisky lavet på Prisma-byg fra Low Machrimore Farm – en passende hyldest, for den allerførste Local Barley fra 1966 var også lavet på byg fra Machrimore. Etiketten var den samme som én af de mytiske 1965’ere. Ekstasen i whiskyverdenen ville ingen ende tage, og blev kun vildere da forventningen blev indfriet til fulde: den nye Local Barley var et mesterværk.

Rygtet sagde 5 aftapninger over 5 år. Fire er allerede historie, kommet og gået så hurtigt som kun ultra-hypet whisky kan. Den femte er netop landet på lageret her i Bagsværd, og luften sitrede af forventning da den første flaske blev åbnet. I starten gav den ikke meget fra sig. Whiskyen var ”lukket” og utilnærmelig.  Gennem Glencairn-glassene skimtedes allerede bekymrede miner. Var luften gået af ballonen? Havde hypen overhalet kvaliteten? Men så skete der noget. Langsomt åbenbarer den sig, bliver levende og malerisk. Lag efter lag foldes ud, whiskyen bliver kompleks, animalsk, ”waxy” og umami-agtig og man får virkelig en fornemmelse af at kunne smage malten. At denne følelse måske er indbildt, gør den ikke ringere. Endnu et smashhit i Campbeltown.

Der er lavet 9000 flasker og vi kan ikke brokke os over vores allokation, selvom det selvfølgelig er langt fra nok til at stille tørsten. Heldigvis har Springbank lært af fortiden, og denne gang er de ikke stoppet med at destillere på lokal byg, så der kommer nok ikke til at gå 15 år før den næste Local Barley fra Springbank – destilleriet hvor de ”go’e, gamle dage” aldrig er holdt op.

Forfatter: Niklas Bargmann Madsen, Juul's Vin & Spiritus